Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

Mens nutidens børn sendes i børnehave og skolefritidsordning, oplevede Kim Kabelka en noget andreledes barndom. Det socialdemokratiske byrådsmedlem og kandidat til valget i november blev passet på et plejehjem…..

Forklaring: Hans forældre var bestyrere af på plejehjemmet i Ørting – en lille by i nærheden af Odder – og her løb han rundt på gangene som helt lille og senere når han kom fra skole.

- Det var da specielt. Men jeg husker det som en god ting. Og jeg fandt hurtigt ud af, hvor jeg skulle gå ind for at få chokolade, og hvor der boede ældre, der var gode til at fortælle historier, for jeg elskede at høre om andre menneskers liv, husker 47-årige Kim Kabelka, der dog ikke tilbragte hele sin barndom blandt gamle på plejehjem.

Hans forældre – moderen var uddannet sygeplejerske og faderen smed – drev samtidig et husmandssted med et halvt hundrede tønder land i nærheden af plejehjemmet. Her var det god latin, at Kim og hans to ældre søskende hjalp til med arbejdet både ude og inde.

- Begge mine forældre var opvokset på gårde. Derfor var det også naturligt for dem at drive et husmandssted. Men min far blev i en periode syg i en tidlig alder og kunne derfor ikke deltage i det fysiske arbejde, så min mor måtte påtage sig rollen som forsørger med hjælp fra os børn.

Til gengæld husker Kim Kalbelka især sin far som den, der opdrog børnene med livsholdninger, som det socialdemokratiske byrådsmedlem i den grad har bragt videre med sig i livet. Især tog faderen altid parti for de svageste i det lille samfund i Ørting.

- Når familien var samlet omkring køkkenbordet, blev der talt om alt. Vi børn blev hørt, respekteret og taget med i snakken. Her lærte jeg, at man ikke bare skal tro, at tingene lige er, som de ser ud.

Hvis snakken faldt på en mennesker, der var genstand for kritik og fordømmelse i Ørting-samfundet, sagde min far for eksempel:

”Ja, ja. Men det er jo altså heller ikke sikkert, at de har det så nemt hjemme ved dem..”

Den tilgang til menneskelige problemstillinger tog 47-årige Kim Kabelka også med sig, da han for fire år siden blev valgt ind i byrådet for første gang. At man har pligt til kritisk at undersøge, hvad der ligger bag praksis, regler og menneskers adfærd.

- For mig handler det om at engagere mig i den sammenhæng, jeg befinder mig i. Og tage ejerskab for nogle løsninger til gavn for både den enkelte og for alle. Det opfatter jeg som min pligt. Det er det, jeg har lært hjemmefra, siger Kim Kabelka, der også fremhæver en anden barnelærdom fra plejehjem og husmandssted.

- Min forældre stillede krav til os børn. Det synes jeg, man gør alt for lidt nu om dage. Krav til sine børn, men også til alle andre. Jeg har mange gange mødt mennesker, der har glemt, hvad de kan. De tror, at de ikke dur til noget. Men når man så giver dem nogle opgaver og stiller nogle krav, blomstrer de op og får selvtillid.

- På den måde signalerer man jo, at man regner med dem og respekterer dem. At de betyder noget for fællesskabet, mener Kim Kabelka, der oprindelig er uddannet smed og senere tog uddannelser som lærer og som assurandør, og fremviser et CV, der er en blæksprutte værdigt.

Det faste job som lærer på Syddansk Erhvervsskole i Vejle suppleres af gøremål som coach, supervisor, hypnotisør og terapeut. Hvortil kommer hans lille gesjæft på gården ved Starup, hvor han udlejer lagerplads i staldbygningerne.

- Ja, jeg stikker jo nok lidt ud. Også på den måde, erkender Starup-kandidaten, der ynder at sige, at han er Kim, før han er socialdemokrat.

rodrose hvidkant150