Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

 Claus D 1

Claus Dall: En del af økonomien til driften af de nye svømmefaciliteter kunne komme fra besparelser ved lukning af en af de 2 eksisterende svømmerhaller i Haderslev

Nye svømmefaciliteter - lad os komme i gang

Af Claus Dall, Nederbyvænget 360, 6100 Haderslev
Byrådskandidat for Socialdemokratiet.

I rigtigt mange år har vi i Haderslev Kommune trådt vande i diskussionen om nye svømmefaciliteter. Vi har i Haderslev to helt utidssvarende svømmehaller, som hverken tilfredsstiller behovene i Haderslev Svømmeklub eller Haderslev borgernes ønsker og berettigede forventninger om moderne servicetilbud.

En ny svømmehal er en stor investering - men har vi råd til at lade være? Skal Haderslev fortsætte sin udvikling og være det gode sted at bo for både for nuværende borgere samt være et attraktivt sted for nye familier at bosætte sig, så er moderne svømmefaciliteter en nødvendighed. En svømmehal med moderne faciliteter til forenings- og konkurrencesvømning og et vandland til børnefamilier vil gøre Haderslev til et endnu mere attraktivt sted at besøge og at bosætte sig i.

Nye svømmefaciliteter i Haderslev er således en investering i fremtiden for nuværende borgere, bosætning, turisme samt for idræt og sundhed.  

Med en placering ved Haderslev idrætscenter vil den nye svømmefacilitet kunne spille sammen med Haderslev Idrætscenter og skabe synergieffekter med øvrige idrætsaktører i området.

Parallelt med arbejdet for en ny svømmefacilitet i Haderslev skal der arbejdes på at få etableret et terapibassin i Vojens. Dette vil supplere de i forvejen meget flotte tilbud, der findes i Vojens med idrætshaller, svømmehal og flotte ishockeyfaciliteter.

En del af økonomien til driften af de nye svømmefaciliteter kunne komme fra besparelser ved lukning af en af de 2 eksisterende svømmerhaller i Haderslev.

En stor opgave venter, så lad os komme i gang med samarbejdet.

rodrose hvidkant150

Fokus 1

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.