Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

Finn LJPG

- Det fjerde ben skal især aflaste den voldsomme trafik, der opstår, når der afvikles store sportsbegivenheder i SE Arena, siger Finn Lykkeskov.

Kommunen skal

betale for det fjerde ben

Mens staten betaler for den rundkørsel, som Vejdirektoratet lægger op til i tre ben ved udkørslen fra Østergade til Ribevej, er det Haderslev Kommune, der skal stå for udgiften til det fjerde ben, som Finn Lykkeskov ønsker.

- Det bliver da dyrt. Det er jeg godt klar over. Men jeg synes, vi skal få den sorte plet helt væk, når man alligevel går i gang med at lave en rundkørsel, mener Lykkeskov, der nu spændt venter på, hvad forvaltningen på rådhuset kommer frem til.

Efter sidste tirsdags økonomiudvalgsmøde og et medlemsinitiativ af Finn Lykkeskov blev embedsmændene bedt om både at undersøge, om der er plads til et fjerde ben i rundkørslen, og hvad et sådant ben vil koste kommunen.

- Det fjerde ben skal især aflaste den voldsomme trafik, der opstår, når der afvikles store sportsbegivenheder i SE Arena, siger Finn Lykkeskov, der også ønsker at trafiksikre Ribevej for cyklende lidt længere mod øst – over for Vojensgård. Det skal ske med en cykelsti, der fra Maugstrupvej føres under Ribevej.

Allerede for to år siden blev udkørslen fra Østergade i Vojens til Ribevej udpeget som en ”sort plet” efter en stribe ulykker over en årrække. Ulykker, der mandag den 3. maj i år kulminerede med den værst tænkelige. Her mistede 18-årige Sofie Martinsen livet, da hun fra Østergade kørte ud foran en lastbil på vej mod Haderslev.

Efterfølgende mødte de to lokale folketingsmedlemmer, Jesper Petersen (S) og Hans Christian Schmidt (V) op sammen med lokale byrådsmedlemmer for at bese forholdene.

Ved den lejlighed talte Jesper Petersen for, at der kan opsættes moderne stærekasser – faste fartmålere - som sikkerhedsforanstaltning, indtil en rundkørsel er etableret.   

 

rodrose hvidkant150

Fokus 1

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.