Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

Henrik

Henrik Rønnow er både glad og stolt

Et pænt stort hold. Et stærkt hold. Et hold med en blanding af ungdom, erfaring og vidt forskellige kompetencer. Og et hold med en ganske fin kønsmæssig fordeling. 

Det socialdemokratiske team til kommunal og regionsvalget 16. november er ved at være på plads. Næsten.

For godt nok tæller opstillingslisten til kommunalvalget lige nu 19 navne til kommunalvalget og et enkelt navn til regionsvalget. Men der kan sagtens være flere kandidater på vej.

- Det tror og håber jeg. Vi har kontakt med flere interesserede. Men allerede nu er jeg utroligt glad for det hold, vi har. Og stolt, for jeg oplever et kolossalt politisk engagement. Ikke alene hos kandidaterne. Men også fra andre sider af lokalsamfundet, siger gruppeformand og borgmesterkandidat Henrik Rønnow, der tilføjer:

- Jeg får mange tilkendegivelser på, at man ønsker en anden retning for Haderslev Kommune. Og en anden ledelse.

Det socialdemokratiske hold til kommunalvalget tæller syv kvinder og 12 mænd. Yngste kandidat er lærerstuderende Cecilie Fredsted Haalund Thomsen, 23 år. Hun opstiller for første gang.

Ældste kandidat er 72-årige Jens Christian Gjesing, der genopstiller med en baggrund som tidligere borgmester i to perioder og uafbrudt medlem af byrådet i Haderslev i 40 år.

Ni af de nuværende 10 byrådsmedlemmer genopstiller. Kun Søren Rishøj Jakobsen dropper ud af kommunalpolitik til fordel for et kandidatur til valget til regionsrådet.

Efter opstillingsmøder i partiforeningerne i henholdsvis Haderslev og Vojens vil stemmesedlen med de socialdemokratiske kandidater have denne rækkefølge. Indtil videre. Nye kandidater vil blive opstillet i bageste ende af sedlen:

Henrik Rønnow, Julie Juhler, Lone Ravn, Finn Lykkeskov, Jens Christian Gjesing, Bent Vedsted Rønne, Marie Skødt, Bo Morthorst Rasmussen, Claus Dall, Kurt Schmidt Nielsen, Rune Robert Friis, Claus Anton Michaelsen Byg, Bent K. Andersen, Karin Løngreen Anker, Cecilie F. Haaland Thomsen, Betina Lau, Kim Kabelka, Alex Bødiker, Maria Damgaard.

rodrose hvidkant150

Fokus 5a

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.