Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

At være nybagt mor til en dejlig, lille guldklump er ingen hindring for at føre valgkamp. Ikke for 23-årige Cecilie Haaland, kandidat nummer 15 på den socialdemokratiske liste til KV 21 i Haderslev. For blot få uger siden fødte hun sit andet barn.
Allerede som højgravid førte Cecilie valgkamp for fuld damp. Det fortsætter hun med, selvom lillebror til to-årige Albert skal skiftes og ammes mange gange i døgnet.
Cecilie har brugt masser af timer på valgkampen og har blandt andet deltaget i partiets kandidatmøder og i den strategi-proces, der nu har resulteret i valgprogrammet. Efter fødslen har hun haft overskud til at deltage i to vælgermøder, gå på gaden og uddele brochurer, foldere og magasinet Fokus - blandt andet. Dialog-møder med ungdomsuddannelserne har der også været overskud til.
- Jeg sørger for at amme lige inden, jeg går hjemmefra. Når jeg så er hjemme, har jeg fuld fokus på Magne, som han skal hedde, fortæller Cecilie, der naturligvis også støttes af faderen til Albert og Magne, Magnus og den øvrige familie.
- Jeg skal den næste uges tid sidde i panelet til endnu to vælgermøder, fortæller Cecilie, der heller ikke ligger på den lade side på valgdagen. Her har hun sagt ja til at være valgstyrer på Sct. Severin Skole. I 12-14 timer....Det er da ret sejt!
Faktisk var det graviditeten med den lille guldklump, der gav stødet til, at lærerstuderende Cecilie valgte at stille op til kommunalvalget.
- Jeg ønsker, at Haderslev Kommune får skabt nogle bedre rammer for vores børn, så de får optimale muligheder for at blomstre. Der skal blandt andet være hænder nok i vuggestuen, børnehaven, skolen, SFO´en og så videre, siger hun.
At det er endnu en SønderjydskE-spiller, hun har født, kan man se på billedet af mor og søn. Men er det nu også en socialdemokrat?
- Ja, for pokker. Det er da helt sikkert, smiler den 23-årige byrådskandidat.
 

rodrose hvidkant150

Fokus 5a

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.