Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

Det er forår. Græsset er begyndt at gro igen. Men plæneklipperen vil ikke makke ret. Hun kan ikke få gang i motoren. Den er også ti år gammel. Så ringer hun til sin gode ven, Jørgen…..

Lone Ravn – medlem af Haderslev Byråd siden 1994 for Socialdemokratiet – tænker to år tilbage på den dag, der ændrede hendes liv. Den dag, hun igen stiftede bekendtskab med kærligheden.

I 12 år havde hun levet som enke i sit hus på Svanevej i Haderslev. Men alene-tilværelsen stoppede brat den dag, Jørgen kom og kiggede på hendes gamle plæneklipper.

De to havde kendt hinanden i tre årtier og været venner fra dengang, de begge arbejdede på Bdr. Gram i Vojens. Men kun venner. Et venskab, der fortsatte, efter at de begge mistede deres ægtefæller i 2007.

Den 13. marts i det år døde Lasse – manden i Lone Ravns liv, siden hun var 21. Den store kærlighed, som holdt i 37 år indtil den morgen, Lasse udåndede på Sønderborg Sygehus.

- Vi kunne ikke få børn ved egen hjælp, og var så heldige at kunne adoptere Lena, der var to måneder og elleve dage, da hun første gang lå i vores arme. Det var kærlighed ved første blik og vores livs største gave i et meget lykkeligt ægteskab. Vi nød hinanden og livet, vores datter og vores svigersøn. Senere fik jeg også to dejlige børnebørn.

Men Lasse, der var udlært snedker, blev alvorligt lungesyg. Han havde gennem årene arbejdet med asbest og andre skadelige stoffer, og han havde røget en del.

I ni år kæmpede han svær sygdom. Først med en blodprop i hjertet og herefter med sine ødelagte lunger, inden han døde.

To og et halvt år før havde han døde som 58-årig, havde han fået en lunge-transplantation. Men transplantationen var ikke vellykket. I stedet for at få forbedret sit helbred, blev han mere og mere syg. Det blev til to år med hospitalsindlæggelser på Rigshospitalet og sønderjyske sygehuse. Igen og igen.

- De ni år var en barsk tid for os begge. Lasse kunne ingenting. Vi havde altid været aktive. Rejst meget, og vi var begge glade for at danse. Lasse var en fantastisk danser. Men han kunne ikke få luft. Og slet ikke de to sidste år. Ikke engang til at gå ud til postkassen. Det var forfærdeligt…..

Når hun husker tilbage på det tragiske sygdomsforløb, mindes Lone Ravn også tætte og gode stunder med Lasse. Samtaler om livet og den død, der rykkede tættere og tættere på.

- Vi havde altid snakket godt sammen om alt. Sådan var det også til det sidste, hvor Lasse endda havde overskud til at komme med humoristiske bemærkninger om sin død.

Lone Ravn forsøgte at passe både sit almindelige arbejde som ansat på Bdr. Gram og sit hverv som byrådsmedlem i de år, Lasse var syg.

Det sidste halve år af hans liv tog hun plejeorlov.

- Det var da hårdt at tage på arbejde eller gå til politiske møder, mens Lasse lå derhjemme i sengen eller på sofaen. Men han skubbede selv på og sagde, at jeg selvfølgelig skulle passe mine ting. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg også havde brug for at komme ud blandt andre mennesker.

Trods alvorlig sygdom og svækkelse havde Lasse i samtalerne med Lone også overskud til at opfordre hende til at søge en ny livsledsager, når han var væk.

Du skal selvfølgelig leve livet, når det her er overstået. Det har også været en hård tid for dig, sagde han, inden han stille sov ind den 13. marts 2007 klokken 8. Omgivet af sin kone, datteren Lena og svigersønnen Lars, der nogle dage forinden var fløjet hjem til Danmark fra deres bopæl i Liverpool i England.

Lone Ravn bliver ekstra rørt, når hun fortæller om Lasses opfordring til, at hun skulle finde sig en ny mand. Men det blev der ikke noget af. I hvert fald ikke de efterfølgende 12 år.

- Jeg havde slet ikke lyst. Selvom der blev tomt i vores hus, og jeg savnede Lasse at snakke med. Jeg kan godt se, når jeg kigger tilbage, at jeg har været ensom. Og så alligevel ikke. For jeg havde jo min mor, min datter og svigersøn og deres to børn, der nu er otte og ti år. Og så nogle søde venner og genboer.

Gennem de 12 år har det socialdemokratiske byrådsmedlem fundet ro i en alenetilværelse med hus, have, familie og sin lidenskab for lokalpolitik, der først og fremmest har handlet om hendes vedholdende indsats for at forbedre vilkårene for de ældre og de svageste i kommunen.

Det har været Lone Ravns dagsorden i de mange år som enke. Familien, huset og politikken. Lasses opfordring har så været rykket længere ned på den samme dagsorden.

- Jeg har haft det sådan, at det må komme, hvis det kommer. Altså en ny mand og kærligheden.

Den kom så for to år siden. Takket være en udslidt plæneklipper, der i øvrigt blev kasseret, hvorefter Jørgen tog med Lone hen og købte en ny. Og hvorefter der opstod sød musik mellem to mangeårige venner.

Lone 1

Haven og drivhuset er åndehullet for Lone Ravn, når hun ikke er optaget af lokalpolitik.

- Vi bor stadig hver for sig og i hvert vores hus. Men vi er alligevel sammen det meste af tiden, snakker godt og har det dejligt. Også med vores respektive familier. Jeg er så glad for, at vi har fundet sammen, Jørgen og jeg.

Forholdet har givet 71-årige Lone Ravn lyst og overskud til at fortsætte sit arbejde som byrådsmedlem. Indtil nu har hun haft plads i byrådet i næsten 27 år, og hun er igen på stemmesedlen for Socialdemokratiet, når valget finder sted 16. november.

- Foreløbig bakker Jørgen mig op, så mon ikke jeg får hans stemme, smiler den rutinerede lokalpolitiker, der dog også har nydt godt af vælgernes opbakning ved tidligere valg. Med f. eks. et personligt stemmetal på 467 i 2017.

Fokus 1

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.