Budgetforhandlinger er et helt særligt, vigtigt rum i lokalpolitik.

I dag førstebehandler vi budgettet, som vi forhandler de næste to uger. Socialdemokratiet går ind i rummet for at tage ansvar for vores velfærd, vores natur og en sund økonomi, så vi også har råd til fremtidens velfærd.

De seneste to år har vi været med til at holde hånden under velfærden i Haderslev. Vi har taget ansvar for at stå sammen om svære udfordringer, ikke mindst på Odinsgården. Vi har sat aftryk på børns fritidsliv, plejepladser for borgere med komplekse behov, botilbud, arbejdsmiljø, hvor der mest behov for et løft og på indsatsen for rent vand i fjord og vandløb.

Også i år står vi med ekstraudgifter, der skal lukkes, før vi kan tale om nye løft.

15-20 mio. kr. på ældreområdet,

34 mio. kr. på socialområdet og

19-22 mio. kr. på børn og familie.

Der er ikke tale om uforudsete udgifter. Men systematisk underbudgettering.

Det største problem er ikke mangel på gode intentioner. Men nye plejepladser er endnu ikke taget i brug. Det bliver de. Nye botilbud er ikke etableret. Vi har millionstore merforbrug på velfærdsområderne. Grønne initiver er i modvind.

Når vi afsætter mindre end der er brug for, er der ikke overskud til at gøre det, der batter på det rigtige tidspunkt. Lige nu vokser køen i Familiehuset. Tre måneder mere er længe at vente for børn i konfliktramte, alkoholiserede hjem, fordi andre børn har mere brug for akut hjælp. Vi risikerer at tabe flere på gulvet. Det rammer barnet og hele familien rundt om, når man ikke får hjælp når man rækker ud efter den. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi mangler ikke viden. PISA undersøgelsens resultater taler sit tydelige sprog. Det er ikke børnenes skyld, men det er dem, det går ud over. Det ser skidt ud hvis ikke vi gør noget. Vi har dygtige lærere. Vi har dygtige pædagoger. Vi er klar til at gøre, hvad vi kan for at løfte skolen. En økonomisk håndsrækning fra Folketinget vil gøre det mere sandsynligt, at vi kan lykkes med at finde midler til det, som vores fremtid fortjener.

Vi ved, at børn lærer og trives bedst, når de er en del af stærke fællesskaber, får den rette støtte i tide og har mulighed for et aktivt fritidsliv, hvor de kan blive dygtige til det, de brænder for og kan danne venskaber. Vi har været for naive om mobilen. Vi skal samle kræfterne om Sammen om skolen for alle, en slags trepartsaftale mellem forældre, børn og skolens aktører. Vi skal styrke de almene tilbud og investere i mellemformer tæt på, hvor børn bor og lever. Vi skal altid gribe børn og unge med særlige behov, der har brug for noget andet end de fleste. Vi har en særskilt udfordring med kørsel og mobilitet, som vi skal have belyst.

Vi skal sikre en værdig ældrepleje og flere, bynære plejehjemspladser. Vores medarbejdere fortjener ordentlige arbejdsforhold med let adgang til hjælpemidler som lifte, bækkestol og andre elektroniske og digitale løsninger. Det bør være en selvfølge, at ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Vi skal have nedbragt sygefraværet, personaleflowet og vikarudgifterne. En større pulje til seniorordning kan flere holde til at arbejde længere.

På socialområdet skal vi skabe de lokale botilbud, der mangler. Og sikre fremdrift i de løsninger, som vi allerede har besluttet. Vi er mange, der mener, at det er bedre, hvis vi hjælper mennesker rettidigt og forebyggende, så de og deres familie ikke ender et sted, hvor ingen kan bunde. Det er bedre for mennesker. Og det er den mest ansvarlige vej for kommunens økonomi.

Vi skal fortsætte indsatsen for sammenhængende natur, rent vand og jordfordeling. Vi kan ikke leve uden Liv på havnen.

Det dyreste er ikke at investere i velfærd. Det dyreste er at lade være. Til forhandlingerne skal vi kunne tale om det, der halter. Og vise vilje til at finde løsninger. Vores samfund bygger på, at mennesker går på arbejde og har tillid til, at der bliver taget hånd om vores børn, ældre og udsatte. Vi Socialdemokrater går til budgetforhandlinger for denne tillid.