Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

Generelt

Portrætter af dine kandidater

Portrætter af dine kandidater

Her møder du menneskerne bag det politiske arbejde ...

 

 

(Herunder)

Kategorilistning af portrætartikler

Stil spørgsmål og få svar

Hvis du har spørgsmål til vores byrådsmedlemmer eller til vores kandidater, så er du altid velkommen til at sende en mail til dem. Du finder kontaktoplysningerne her på hjemmesiden.

Hvis du har et spørgsmål, som du tænker mange andre også gerne vil kende svaret på, så send en mail til spoerg@sochaderslev.dk

Vi offentliggør spørgsmål og svar her på siden.

 


 

KV 21

Her på hjemmesiden kan du stifte bekendtskab med vores vision og overordnede mål for udviklingen af Haderslev Kommune. 
Til gengæld må du vente lidt med at læse om de helt konkrete politikpunkter for de næste fire år. Disse punkter arbejder vi i øjeblikket på at udvikle.
I det arbejde vil vi meget gerne høre fra dig. Uanset du er medlem af Socialdemokratiet eller ej. Hvad synes du f. eks., vi skal gøre for at styrke vækst og udvikling i Haderslev Kommune?
Send dine tanker og idéer på mail: ronn@haderslev.dk - Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Henrik Rønnow
Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Haderslev Kommune

 

FÆLLES OM DET GODE LIV

Vi hylder fællesskabet. Fællesskab om det gode liv. Derfor er det vores overordnede mål at sætte nye standarder for velfærd, vækst og udvikling, grøn omstilling og borgerinddragelse. 

Vi tror på, at en satsning på disse områder i højere grad vil gøre borgerne i Haderslev Kommune tilfredse, glade og stolte.

Tilfredse, fordi den politiske styring af kommunen er baseret på ordentlighed og respekt for alle – uanset hvem vi er.

Glade, fordi alle borgere føler sig som en del af et fællesskab, hvor vi som socialdemokrater vægter tryghed, livskvalitet og en hverdag med mange muligheder for alle.

Stolte, fordi vi alle kan identificere os med de værdier, som vores kommune er bygget på.

DET ER VORES MÅL NU

Vores mål ved valget den 16. november 2021 er:

  • At den nye kommunalbestyrelse konstituerer sig med Henrik Rønnow som borgmester.
  • At konstitueringen og den fremtidige politik for Haderslev Kommune er baseret på borgerinddragelse og et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen.

POLITIK PÅ SEKS SØJLER

Vores politiske virke de næste fire år – 2022-2026 – vil blive udfoldet på et fundament med seks søjler:

OBS! Scroll sidelæns på mobile-enheder for at se alle 6 søjler.



FUNDAMENTET: SUND OG ANSVARLIG ØKONOMI

Grundlaget for at kunne drive en god kommune er, at vi har styr på økonomien. Det gælder både de enkelte års budgetter og det lidt mere langsigtede perspektiv med investeringer og gæld.

Vi tager som socialdemokrater gerne medansvar for, at Haderslev Kommune har en meget sund økonomi. Vi står som garanter for, at der løbende bliver holdt styr på kommunens udgifter og indtægter. Vi finder de nuværende rammer for skat og statslige tilskud for passende.

Vi tror på, at en høj grad af decentralisering af økonomien er en god vej til rationel drift. De enkelte afdelinger og institutioner skal have vidtgående selvstyre og dermed ansvar for deres budgetrammer.

Vejen til en bedre økonomi for kommunen er kloge og langsigtede investeringer. Vi får flere skatteydere og flere skattekroner, når vi tør investere i en bedre kommune. Det drejer sig om at styrke et godt kommunalt image ved at have gode daginstitutioner, moderne skoler, et godt og varieret idræts- og kulturliv i en velfungerende og serviceorienteret kommune.

Vi vil i den kommende periode med kloge investeringer i medarbejdernes kompetencer og i en omfattende grøn omstilling gøre Haderslev til en langt mere attraktiv kommune. Vi tror på, at vi kan udvikle det kommunale fællesskab yderligere til gavn for den enkelte borgers oplevelse af at have et godt og rigt liv. Et liv med en højere grad af tilfredshed, glæde og stolthed over at bo og leve i Haderslev Kommune.

FOKUS magasin

FOKUS magasin

FOKUS udkommer to gange årligt. Ønsker du FOKUS tilsendt, bedes du kontakte bestyrelsen for Socialdemokratiet Haderslev.

Du kan frit læse FOKUS i elektronisk form her på hjemmesiden.

Fokus6

 Fokus 5

Fokus4
Fokus3
fokus2
Fokus1

Haderslev – Socialedemokrater

Forsvarets Musikalske Ambassadør

Slesvigske Musikkorps – i daglig tale SMUK – er et af forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps og består af 16 musikere (messingblæsere og slagtøj). SMUK hører formelt set under Telegrafregimentet i Fredericia og har siden 1953 være hjemmehørende i Haderslev. SMUK har til huse i Slesvigske Musikhus, der er opført med økonomisk støtte fra AP Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Haderslev Kommune og Forsvaret. Musikhuset ligger ved siden af Haderslev Kaserne. 

 

SMUK repræsenterer forsvaret ved en lang række arrangementer og koncerter både herhjemme og i udlandet. Musikkorpset deltager ved militære parader og er med til at markere nationale mærkedage.

SMUK er kendt for sin store musikalske bredde. Alsidigheden og korpsets mange finesser bliver understreget af den perlerække af store musikalske navne, som SMUK de seneste år har optrådt sammen med, heriblandt Barbara Hendricks, Niels Lan DoKy, Caroline Henderson, Søs Fenger, Cæcilie Norby, Stig Rossen, Kurt Ravn, Pia Raug, Brødrene Olsen, Guido Paevatalu og Tamra Rosanes.
Den musikalske alsidighed afspejles også i en omfattende CD produktion.

Musikkorpsets støtteforening tæller mere end 2.500 medlemmer. SMUK er et ikon for forsvaret og for danskheden i den sydlige del af landet, men korpset har også på landsplan opnået en synlighed og en popularitet som få andre danske ensembler.

SMUK afspejler forsvaret som en moderne, men samtidig traditionsbærende virksomhed.

rodrose hvidkant150

Fokus 5a

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.