Er Haderslev også blevet et diagnosesamfund?
I Haderslev – som i resten af landet – ser vi flere børn og unge med diagnoser, mistrivsel og skolevægring.
Ventelisterne til psykologhjælp vokser, og mange forældre og lærere står magtesløse. Men er det de unge, der er blevet mere sårbare, eller er det samfundet, der er blevet for hårdt?
Jeg tror, vi skal turde kigge på rammerne omkring vores børn. Skolen stiller store krav, og mange unge føler sig pressede til at præstere – både fagligt og socialt. Når presset bliver for stort, reagerer de med mistrivsel, og ofte skal der en diagnose til, før de får hjælp.
I Haderslev Kommune bør vi satse mere på tidlig indsats og forebyggelse. Flere lavtærskeltilbud, mindre klasser og mere fokus på trivsel og relationer i skolen kan gøre en stor forskel. Hjælpen skal gives, før et barn bliver sygt – ikke først, når en diagnose er stillet.
Hvis vi vil mindske antallet af diagnoser, må vi begynde med at skabe et samfund, hvor der er plads til at være barn – også uden at være perfekt.
Med venlig hilsen
Kandidat til KV 2025 for Socialdemokratiet
Thomas Vester Clausen
Bøgely 6
6100