En god, kritisk presse gør politik og politikere bedre.

Men er den kritisk nok i dag?

Hvorfor betyder det noget? Det gør en forskel, når nogen følger med, stiller spørgsmål og undersøger, om der er hold i rygter og påstande. En kritisk presse er bedre end ingen presse. Pressen bliver ofte kaldt den fjerde statsmagt – for at understrege dens betydning og ansvar i et demokratisk samfund.

Som politikere har vi en moralsk pligt til at reagere på sager, der bliver rejst offentligt. Ingen kan sidde et vedholdende pres overhørig, hvis der er substans i sagen. Pressen kan skabe opmærksomhed om interne problemer, som ellers risikerer at blive fejet ind under gulvtæppet.

Vedholdende journalistik kræver ressourcer – tid og penge. Hvis der ikke er råd til at forfølge spor, falder sagen. Det kan være et problem, hvis der ikke bliver taget hånd om problemer, fordi ingen lytter og ingen har mulighed for eller vælger at gå til bunds med sagen. Relevante problemer som alle andre ignorerer, fortjener at blive omtalt i medierne.

Da jeg selv arbejdede i erhvervsfremmeorganisationen UdviklingsCenter Haderslev/Punkt H, oplevede jeg, hvor vigtig pressens vedholdenhed var. Journalister fra JV Haderslev afslørede kritisable forhold i Nørregade, som ingen andre tog alvorligt. Det samme gjaldt Odinsgården og skoleledersagen.

Mediernes nidkærhed kan også udfordre nye og sårbare tiltag, der skal løse problemer og bygge noget op igen. Jeg ved, hvor meget det påvirker medarbejdere, hvis der er mediedækning af kritisable forhold – både når der er, og når der ikke er. Der er en balance mellem at stille kritiske spørgsmål og give plads til genopbygning.

For løsningerne findes ikke i spalterne – de findes i ledelsesbeslutninger, dialog med dem, det vedrører, eller via retssystemet, hvis der er tale om lovbrud.

HVEM HOLDER ØJE MED VAGTHUNDEN?  

Pressen har en afgørende rolle for politikere, offentlige organisationer og borgere.

Men hvem undersøger pressen og journalisternes vilkår, hvis der er kritisable forhold på redaktionerne?

I Socialdemokratiet bakker vi op om, at der i det kommende medieforlig afsættes midler til en forskningsbaseret undersøgelse af upartiskhed i alle medier, der modtager public service-støtte. Den seneste universitetsforskning viste ingen partiskhed hos DR og TV2, men vi har brug for et klart billede af den politiske journalistik i alle medier – også de private, der modtager betydelig statslig støtte.

FAKE NEWS ELLER UAFHÆNGIGE MEDIER?  

Vi skal kunne stole på, at medieindhold bygger på fakta – ikke manipulation. Medierne skal være politisk upartiske, både før og efter et valg. Derfor skal vi sikre journalistens vilkår for at arbejde efter principper om korrekt fakta, brug af kilder, kildecitering, og nuanceret fremstilling af problemstillinger.

Hvis vi vil have en presse, der kan udfordre magten, skal vi sikre dens uafhængighed og ressourcer. Som demokratiske borgere skal vi kunne forvente kvalitet og upartiskhed, så vi kan træffe vores valg og beslutninger på et oplyst grundlag.

Venlig hilsen 
Marie Skødt
Kommunalbestyrelsesmedlem