Skip to main content

Nyheder

IGEN Flere millioner til Vojens

Erhvervsstyrelsen har givet tilsagn om 4,2. mio. kr. til et projekt ved Vojens station.

Pengene skal bruges til at skabe mere tryghed omkring stationen midt i byen. De vil styrke den indsats på stationen, hvor planlægningen allerede er godt i gang i disse måneder.

Der kommer til at ske flere ting ved underføringen under banen, som de ekstra millioner gør muligt.

  • Tunnelen bliver forskønnet og får bedre belysning.
  • Den vestlige nedgang bliver åbnet op, så der er bedre oversigt.
  • Området ved den vestlige cykelparkering skal opleves mere imødekommende. 

Ansøgningen har involveret Forum Vojens, DSB, Haderslev Erhvervsråd og Kunsthal 6100.

Tilskuddet glæder Marie Skødt, der sidder i styregruppen for byudvikling i Vojens og i sin tid var med til at udvikle Vision Vojens. ’Det er  igen en anerkendelse, der viser, at det lange seje træk betaler sig.

Det gør en forskel, når mange arbejder vedholdende og tålmodigt på at få ting til at lykkes. Pengene bliver givet til Vojens, fordi vi står sammen om en sag og samarbejder bredt.  

Modellen fra Vojens kan med fordel bruges også i andre lokalsamfund, hvor der er udfordringer’, mener Marie Skødt.

Venlig hilsen 
Marie Skødt
2. viceborgmester, formand for Børne- og Familieudvalget

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.