Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

Derfor stiller jeg op

Jeg er fortsat meget motiveret for at være med til at udvikle hele Haderslev kommune.  Jeg har især fokus på de mindre lokalbyer. Jeg bor jo selv i Arnitlund. Det er vigtigt, at de små lokalbyer også er gode levesteder. For alle aldersgrupper.


Mine tre mærkesager

Miljøet: I bred forstand. Men først og fremmest har jeg øjnene rettet mod de forhold, der kan sikre vores sundhed og velfærd. Det gælder både for mennesker og dyr.

Sundhed: Her mener jeg, at det er vigtigt, at vi som politikere skal skabe rammerne for, at hver eneste borger i vores kommune – uanset alder - tilbydes mulighed for at gøre en indsats for egen sundhed.

Skole og fritid: Jeg går ind for, at vi helst skal have en skole i alle nærområder, der er med til at sikre børnene de bedste muligheder for efterfølgende uddannelse til voksenlivet. I lokalområdet vil jeg også arbejde for, at der findes gode fritids- og aktivitetstilbud. Såvel udenfor som indendøre. 

Det brænder jeg mest for

At arbejde med at hjælpe og gøre en forskel for de socialt udsatte i vores samfund.

Samtidig brænder jeg for, at der sker udvikling i mit nærområde. Både når det gælder bosætning, beskæftigelse, skole, fritidstilbud m.v. til alle aldersgrupper.

Fakta om

Bent Kronborg Andersen, 71 år. Bopæl: Bregnehøjvej 6, Arnitlund. Familie: Single efter min kones død for tre år siden. Har tre voksne børn, fire børnebørn og tre oldebørn.
Uddannelse: Faglært maskinarbejder hos Smede & Maskinarbejder fra Johs. Møllers Maskinfabrik i Arnitlund. Underviser indenfor Arbejdsmiljø, førstehjælp og humanitært arbejde i AMU systemet.
Erhvervskarriere: Maskinarbejder. Bl.a. otte år på Brd. Gram i Vojens i 1970erne.  Fagligt arbejde som underviser i Arbejdsmiljø i fagbevægelsen. Humanitært arbejde, og uddannelse i førstehjælp i Danmark og udlandet gennem Dansk folkehjælp.Arbejder fortsat, nu med mennesker der har forskellige udfordringer, med behov for hjælp og støtte, på forsorgshjemmet Dahlhofsminde i Hoptrup. 
Politik: Valgt til byrådet i Vojens i 1978 første gang. Har sammenlagt været byrådsmedlem i 27 år i Vojens og Haderslev kommuner. Har beklædt mange forskellige politiske og organisatoriske poster, både i Socialdemokratiet og fagbevægelsen. Blandt andet som medlem af Socialdemokratiets Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse. Medlem af Menighedsrådet for Vedsted kirke & sogn gennem de sidste 28 år. Heraf de 25 år som formand. Medlem af Provstiudvalget for Haderslev Domprovsti gennem de seneste 11 år. Medlem af stiftsrådet for Haderslev Stift, de seneste to år.   

Fritid: Familien og projekter i lokalområdet. Plus kirkeligt arbejde.

Derfor er jeg socialdemokrat

Fordi det er partiet, der er mest aktivt og ærligt arbejder for at skabe den største velfærd for alle. Ikke mindst for de, som har de dårligste vilkår, for vi er alle ligeværdige. 

 

Mobil:   5151 9985

Mail:  bentka50@gmail.com

rodrose hvidkant150

Fokus 1

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.