Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

Derfor stiller jeg op

Der skal være plads til alle, uanset pengepungens størrelse og hvilken baggrund og uddannelse, du har. Det skaber tryghed.

Selvom det er mange år siden, vi havde børn i vuggestue og børnehave, kan jeg godt huske, hvor vigtigt det var, at vi kunne overlade børnene til omsorgsfulde og kompetente mennesker. Nu har vi fået to børnebørn og kan se, at rammerne for pædagogers og læreres arbejde skal styrkes.

Men jeg stiller også op for at skabe flere bæredygtige byer i Haderslev kommune. Drømmen om at bo med grønne områder, offentlig transport, cykelstier og sociale fællesskaber skal blive til virkelighed for mange flere.

Mine tre mærkesager

Virksomheder og job: Omkring en ud af 10 beskæftigede er ansat i industrien i Danmark, der er vigtig for vores vækst, velstand og velfærd. Industrien står for langt størstedelen af den samlede vareeksport.
Derfor vil jeg arbejde for, at kommunen i sine lokalplaner skaber gode rammevilkår for vores virksomheder, så disse får plads og rum til at udvide og bygge nyt. Virksomhederne skal kun henvende sig ét sted i kommunen og deres sager skal kun følges af én person.
Desuden skal kommunen medvirke til, at det regionale erhvervshus giver nem adgang til informationer om relevante udviklingstilbud og innovationsordninger.

Sundhed og forebyggelse: Det er bedre at forebygge end at helbrede. I daglig tale kan dette lyde som en floskel, men vælger man at efterleve det i Haderslev Kommunes sundhedspolitik, så giver det pludselig mening. Forebyggelse har nemlig flere fordele – for eksempel chancen for at undgå sygdomme og fordi forebyggelse er billigere for samfundet end indlæggelse på sygehus, operation og medicinsk behandling.

Styrkelse af børne- familie, skole og uddannelsesområdet: Det er vigtigt, at børn og unge i Haderslev Kommune sikres de bedst mulige opvækstvilkår. Derfor vil jeg blandt andet arbejde for en ordentlig økonomisk tildeling til daginstitutioner og skoler. Der må ikke spares på området. At børn i daginstitutioner og skoler møder kvalificerede og ansvarlige voksne, som støtter dem i deres udvikling og at folkeskolen har et højt, fagligt niveau, der også bygger på, at børn går hånd i hånd med den personlige og sociale udvikling.

Det brænder jeg mest for

Jeg oplever, at vi i Nustrup har et aktivt foreningsliv. Det har jeg været en del af siden 2007.
Jeg interesserer mig også for den kulturelle udvikling i Nustrup, hvor kirken naturligvis har haft stor indflydelse.

Da jeg bor i en landsby med masser muligheder, som skal dyrkes, hvis vi skal bevare mangfoldigheden i kommunen, skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg brænder meget for at få Nustrup sat på landkortet i Haderslev kommune.

FAKTA om

Kurt Schmidt Nielsen, 65 år, født i Øster Løgum, opvokset i Gelstoft, Arnum. Bopæl: Fjellumvej 17, Nustrup.
Familie: Gift med Heidi Rytz Nielsen på 36. år. Børn: Malene og Louise. Børnebørn: to, Noah og Ida.
Uddannelse: Klejnsmed.
Erhverv: Klejnsmed/montør
Lokalpolitik: Opstiller til kommunalvalget for tredje gang. Medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiet Vojens Partiforening siden 2012. Kasserer for Socialdemokratiet Haderslev-kredsen siden 2016..
Fritidsinteresser: Min familie, naturen, cyklen, haven og min hund.

Derfor er jeg socialdemokrat

At være socialdemokrat ligger i mine gener: Min farfar var socialdemokrat og min far er Socialdemokrat.

Jeg er opdraget i et landbrugshjem med en til tider meget stram økonomi, men der var højt til loftet. Jeg har lært, at socialt samvær er vejen til et bedre liv.

Desuden er jeg en stor tilhænger at ”Den Danske Model” hvor vi samarbejder og ingen skal lades tilbage.

Kurt Schmidt Nielsen
Mobiltlf.: 52170716
Hjemmeside: www.kurtsnielsen.dk
Mail: kurt-s-nielsen@kurt-s-nielsen.dk

rodrose hvidkant150

Fokus 5a

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.