Asocialdemokratiet logo120pix
Home 128fb 128

Derfor stiller jeg op til Regionsrådet

Jeg brænder for et trygt og nært regionalt sundhedsvæsen, vores fælles miljø samt ordentlige forhold for medarbejderne.

Jeg ville gerne være fortsat i Sønderjyllands amtsråd (som det hed dengang), men det blev nedlagt til fordel for Region Sydjylland. Jeg har op til hvert kommunal- og regionsvalg grundigt overvejet, hvor jeg politisk kunne være med til at udvikle mest. Det har hidtil været som kommunalpolitiker. Men i år var der ingen tvivl. Jeg vil være medlem af Regionsrådet i Syddanmark.
Jeg vil med en baggrund som både kommunal- og amtspolitiker, kunne bidrage med et bredt politisk grundlag, for at kunne fortsætte udviklingen af regionen.

Det er på tide, at vi får ændret den politiske ledelse, der har været siden kommune- sammenlægningen og starten på regionen i 2006. Det nye regionsråd i 2021, skal selvfølgelig være med en socialdemokratisk ledelse.

Mine tre mærkesager

Sundhedsområdet: Jeg vil arbejde for, at behandling foretages så tæt på borgerne som muligt: Blandt andet ved at udvikle de lokale sundhedshuse med flere specialer samt ved at etablere flere sundhedshuse. Det skal medvirke til at skabe det optimale patientforløb. Derudover skal der struktureres fire regionale sundhedsfællesskaber med politisk ledelse med baggrund i de lokale forhold og sundhedsaftaler.

Medarbejderne: Jeg vil respektere medarbejderne, lytte til dem og inddrage dem samt påse, at vedtagne sociale- og arbejdsklausuler overholdes.

Jeg vil sikre, at medarbejderne får ansvar og inddrages i tilrettelæggelsen af arbejdet. Styrke indsatsen med at forbedre arbejdsmiljøet samt afsætte økonomi til efter- og videre uddannelse for alle. Desuden sikre, at regionen fortsat er en dynamisk og attraktiv arbejdsplads og at med- arbejderne har indflydelse bandt andet på køb af nyt udstyr mm.

Regional udvikling: Vi skal reducere CO2-udslippet med 70 procent senest år 2030 samt omstille til cirkulær økonomi. Det skal ske ved at indgå partnerskaber om klimasikre- løsninger, der stiller krav i forhold til klima og miljø i byggesager. Og vi skal klimasikre vores bygninger og hospitaler samt udskifte bilparken til el biler.

Det brænder jeg mest for

Sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen.

Fra min periode i amtsrådet, hvor jeg var medlem af socialudvalget, fulgte jeg med i amtets udvikling på sundhedsområdet. Det samme gjorde jeg som byrådsmedlem i Haderslev kommune og som næstformand i sundhedsudvalget gennem tre byrådsperioder fra 2006 -2017.

Her deltog jeg aktivt i opbygningen af den kommunale del af det nuværende sundhedsvæsen i regionen. Jeg havde stor fokus på udviklingen af den præ-hospitale indsats for at sikre en tryg lokal og kvalificeret hjælp hurtigst muligt.

En af hjørnestenene i det lokale sundhedsarbejde var også at opbygge og etablere de nuværende sundhedscentre i Haderslev og Vojens.

Jeg vil have stor fokus på, at den udvikling fortsætter, blandt andet ved at der struktureres fire regionale sundhedsfællesskaber, der er centreret omkring de nuværende fire akutsygehuse. De er forskellige fra akutsygehus til akutsygehus, hvilket betyder, at de også er forskellige i indhold. Derfor skal sundhedshusene udvikles med baggrund i lokale sundheds aftaler.

Der skal etableres flere stærke sundhedshuse i de enkelte kommuner, nær ved borgerne.

Det vil resultere i, at kommunerne umildbart kan overtage den ikke-komplicerede, regionale behandling. Det vil i dagligdagen skabe en større tryghed for ældre, børnefamilier og unge. Det lokale sundhedshus er samtidig bopæl for praktiserende læger, psykologer, fysioterapeuter i et tværfagligt samarbejde.

De enkelte sygehusfællesskaber definerer selv indhold og form. Formålet er at skabe lokal nærhed og sammenhænge for patienten.

Der etableres en politisk styregruppe for hver enkelt af den fire sundhedsfællesskaber, som følger med i den teknologiske- og behandlingsmæssige udvikling. For at sikre, at behandlingen foretages, hvor det er mest hensigtsmæssigt og så nær på patienten som muligt.

FAKTA om

Søren Rishøj Jakobsen, 65 år, født og opvokset i København NV. Siden 1970 bopæl i Haderslev. Nuværende bopæl: Simmerstedvej 72, Haderslev.
Familie: Gift med Kirsten, køkkenleder på døgninstitution.
Uddannelse: Elektriker og klubpædagog.
Erhverv: Ansat som industri-elektriker på Christiansfeld Mejericenter siden 1986.
Lokalpolitik: Medlem af Sønderjyllands Amtsråd for Socialdemokratiet 2002-2007 med plads i socialudvalget. Medlem af Haderslev Byråd 2006-2021. P.t. med plads i udvalget for Plan og Miljø og udvalget for Beskæftigelse og Integration, bestyrelsesmedlem i Beredskabskommissionen, Provas og Sydtrafik samt i tre byrådsperioder i Sundheds-udvalget.
Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for smede og elektrikere samt fællestillidsrepræsentant på Christiansfeld Mejericenter. Medlem at FH Kommune foreningen for Haderslev kommune - For Dansk El-Forbund 2021. Formand for bestyrelsen i Haderslev Ungdomsskole.
Tidligere: afdelingsformand for Dansk El-Forbund, Bestyrelsesmedlem LO Haderslev. Ungdomsklubleder for Ungdomsklubberne i Hoptrup og Haderslev
Fritidsinteresser: Ture rundt i Danmark, gerne med cykel. Fanø og Samsø er favoritsteder.

Derfor blev jeg Socialdemokrat

Jeg har bare altid været socialdemokrat. Min familie udspringer af arbejderklassen i København, hvor min farfar kørte rundt i sporvogn med dagbladet Aktuelt stikkende op af baglommen.

Jeg har altid været socialt engageret. Blandt andet som Ungdomsklubleder i flere klubber, og det var helt naturligt, at det politiske arbejde efterhånden fik stor betydning for mig.

Som udannet elektriker foregik arbejdet på forskellige byggepladser og i skurvognen.
Det viste der sig hurtigt, at det ikke var lige meget, hvilken politik der blev ført.

Sammenholdet i og mellem fagforeninger er af afgørende betydning, for at der kan indgås ordentlige overenskomster med en social udvikling.
Det medførte, at jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet og valgt som formand for Dansk El-Forbund Haderslev.

Som socialdemokrat er politik en naturlig udvikling, som førte til, at jeg blev opstillet og valg som socialdemokratisk medlem af Sønderjyllands Amtsråd og efterfølgende byrådet i Haderslev.

Det er en udvikling, jeg gerne vil have opbakning til at fortsætte med som socialdemokratisk medlem af regionsrådet for Region Syddanmark i 2022.

Søren Rishøj Jakobsen
Mobil: 2051 9615
Mail: sorijak@me.com

 

 

 

rodrose hvidkant150

Fokus 1

Spørgsmål & Svar
På denne chat kan du få svar på de spørgsmål du har ... her og nu.