Marie Skødt, Gruppeformand for Socialdemokratiet i Haderslev Kommune udtaler at:
Pressemeddelelse: Som socialdemokrater tager vi ansvar for vores velfærd.
Derfor har vi arbejdet hårdt i forhandlingerne på, at vi i størst mulig grad har indflydelse på afgørende beslutninger hele vejen rundt.
Som socialdemokrater arbejder vi vedvarende for flere plejehjemspladser og bedre ældrepleje, for gode skoler og dagtilbud, hvor børn trives, lærer og har en aktiv fritid, for rent vand og en grønnere kommune med mere natur. For vi kan have tillid til fremtidens velfærd, er det afgørende, at en stærk økonomi sikrer fundamentet.
Jeg mener, at det er afgørende for hele kommunen, at vi som politikere kan tale ordentligt sammen om svære problemstillinger. Gensidig respekt er nøglen for sammen at kunne finde gode og kloge løsninger. Det må man kunne forvente af alle os, der er valgt ind i kommunalbestyrelsen.
Sådan har vi arbejdet som en samlet opposition i forhandlinger efter valget. Vi har kunnet vende en svær forhandlingsposition til et stærkt og konstruktivt samarbejde i 15 mandsgruppen. Det er sket på en ordentlig måde, hvor beslutningerne er transparente. Sådan vil vi fortsat arbejde.
Med et varmt hjerte, ordentlighed og vedholdenhed arbejder vi som socialdemokrater i udvalg, forhandlinger og alle steder, hvor vi indgår i samarbejde. Det vil vi gerne være kendt for og huskes for. Vi har en vigtig opgave i at vise, at der er en anden vej end at bygge et spinkelt flertal på den yderste højrefløj. Vi vil som socialdemokrater fortsat arbejde for et bredt samarbejde hen over midten.
Vigtigt at notere sig er, at ingen uden for forligskredsen er del af den politiske konstituering. Alle parter i en samlet opposition har samarbejdet konstruktivt om at fordele poster.
Venlig hilsen
Marie Skødt
Kommunalbestyrelsesmedlem