Christian Schulz

Jeg brænder for vores dejlige by og kommune
Det er efter mange års overvejelser jeg at blive valg til den kommende kommunalbestyrelses perode for Socialdemokratiet – men hvorfor nu det?
Jeg er fordi, jeg brænder for vores dejlige by og kommune. Jeg mener at jeg med min erfaring og kendskab ville kunne gøre en forskel på mange punkter.
Det som er vigtig, er at vi skaber de bedste rammer for vores borgere og turister og potentielle tilflytter til Kommune. Det kan ske ved øgede aktiviteter og mere musik og events i byerne. Vi skal være tovholdere på flere store events som trækker flere mennesker til Kommunen.
Jeg tror på at vi alle skal blive bedre til at rykke sammen og have forståelse for at når der sker noget i den ene ende af Kommune så er det også godt for dem som er i den anden ende.
Vores kommune er en smuk og attraktiv kommune og det må vi aldrig bare taget forgivet – vi skal fortsat give de enkelte byer bedre muligheder for at lave de store events som måske betyder at der kommer flere tilflyttere til Kommunen.
Politisk har jeg i mange år arbejdet med byudvikling – det er alt fra infrastrukturen i byen, parkeringsforhold, samt forskønnelsen af byen med blomster, skulpturer, flag mm. Jeg vil også arbejde for at der bliver strammet op på rengøringen af byen efter torsdag/fredag/lørdagsaftnerne hvor hele byen flyder med affald næste dags formiddag.
Omkring de ældre så håber jer at der bliver taget mere individuelle hensyn til de enkelte borgere. Ofte er der eksempler hvor ældre borgere kommer hjem efter sygehus ophold til en weekend uden at hjemmeplejen er informeret – det kan vi ikke være bekendt. Der mangler plejehjemspladser og det kan der hurtigt gøres noget ved. Det er da tåbelig at Haderslev Kommune har lukket Hjort Lorentzens plejecenter og samtidig betaler mellem 5 og 6 millioner kr. for at det står tomt – det er spild af kommunale midler.
Så vil jeg gerne være med til at kommunen fortsat støtter både elitesporten samt alle de små lokale omegns klubber.
Fakta:
Jeg er 68 år ung 😊
Jeg har 3 børn – Michael som er Borgmester på Frederiksberg, Jonas som er teamleder i 3F forbundet og Christina som er Tandplejer i Hammel. Jeg er en stolt farfar og morfar til 5 børnebørn.
I perioden 1980 – til 1989 var jeg ansat som Rejsesekretær i DSU, Organisationssekretær i Hotel- og Restaurations Forbundet, Ungdomskonsulent i LO.
I 1990 åbnede jeg Musikcafe Huset i Haderslev som jeg havde i knap 22 år.
Siden 2012 har jeg været koordinator (Citychef) i Haderslev Butikker
Hvis jeg skulle have en Punchline – så kunne det være at jeg elsker livemusik og festivaler, sønderjyske Fodbold og Ishockey og mit ordsprog er
”Livet er for kort til at være kedeligt”