Skip to main content

Alex Bødiker

Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget samt Vækst- og Udviklingsudvalget.
Gruppesekretær for den socialdemokratiske kommunalbestyrelsesgruppe.

Alex Bødiker
Aastrupvej 35,
6100 Haderslev
Mobil: 21440210
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

FAKTA om

Alex Bødiker, født i Gråsten 1953, opvokset i Haderslev. Boede i Århus 1973 – 1994.

Familie: Gift med Marianne Ruby Bødiker, tidligere sygeplejerske.
Børn: Julie Ruby Bødiker (f. 1981), journalist på Fyns Amts Avis. Gift med Lasse. Katrine Ruby Bødiker (f. 1985) chef for ledelsessekretariatet ved Dansk Industri i København. Samboende med Rasmus.
Børnebørn: To.

Uddannelse: Nysproglig student fra Haderslev Katedralskole 1972. Handelshøjskolen i Århus: Erhvervssproglig grunduddannelse engelsk og tysk 1975ED i tysk 1978 (erhvervssprog), ED i engelsk 1981 (erhvervssprog), Pædagogikum
Div. efteruddannelse/kurser, bl. a. coachinguddannelse.

Erhverv: Sprogskole for erhvervslivet, Århus 1973-82
Exportsælger/Salgschef, Gasa Aarhus 1982-93
Lærer på Haderslev Handelsskole 1993-2018.
Salgs- og marketingsmedarbejder hos SønderjyskE på deltid 2001-06
Willys Kaffeklub 1990-2019

Lokalpolitik: Opstillet første gang ved KV21

Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem Haderslev Dambåd, bestyrelsesmedlem i Haderslev Kasernes Venner, Styregruppen Haderslev Lysfest, Speaker på Sydbank Park til superligakampene.

Fritidsinteresser: Musik – spiller trommer i to pop/rock bands, Foredrag, bl.a. om popmusik
The Beatles Story, familien – især to børnebørn, sport, især fodbold.

Derfor er jeg socialdemokrat

Jeg er opvokset i et socialdemokratisk hjem. Min far sagde altid: ”Vi skylder fagbevægelsen alt.”
Allerede da jeg kom på gymnasiet, blev jeg socialt bevidst. Mine klassekammerater kom fra andre miljøer end dem, jeg kendte fra folkeskolen.

Jeg oplevede det som en stor ting at være med til at bryde den sociale arv, så jeg ikke var tvunget i slagterlære, fordi min far var slagter.
Jeg er vokset op med slagordene om otte timers arbejde, otte timers fritid, otte timers søvn.

På gymnasiet havde jeg en historielærer, lektor Henry Karlsson, som var glødende socialdemokrat – om end med en aristokratisk fremtoning. Han brugte meget af sin undervisning på at fortælle om Louis Pio, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Han stiftede Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet.

På Handelshøjskolen var tilgangen til for eksempel nationaløkonomi entydig blå. Som modvægt havde jeg en del kammerater, der læste statskundskab. De var ræverøde, så det blev en fin balance. Vi diskuterede meget politik dengang.

Jeg har en grundlæggende socialdemokratisk tilgang til samfundsforhold, men er dog ikke så meget partisoldat, at jeg kun kan se Socialdemokratiet. For mig handler lokalpolitik mere om praktisk tilgang end ideologi. Lad os tale sammen hen over midten.